Psykolog til unge og yngre voksne

Mit speciale er psykologhjælp til unge i aldersgruppen 14-35 år. Er du yngre eller ældre, er du velkommen til at tage kontakt til mig for en afklaring af, om jeg også kan hjælpe dig.

Vores fælles terapeutiske arbejde tager udgangspunkt i de tanker, bekymringer og udfordringer, der kan påvirke dig i ungdomsårene. Jeg har stor erfaring med terapi med unge, der oplever udfordringer som angst, præstationspres, tvivl, tristhed, studierelaterede udfordringer, lavt selvværd og ensomhed. Min oplevelse er, at disse problemer kan lindres ved at arbejde på at forstå sig selv og sine reaktionsmønstre bedre.

Gennem terapi og psykologisk støtte arbejder vi sammen på at lette og lindre dine udfordringer, så det igen kan føles godt at være dig og at være ung.

For unge under 18 år gælder, at de skal have forældres samtykke til at gå i terapi hos mig. Det kan du læse mere om her.

Er du forælder til en ung, kan du læse om muligheden for forældresamtaler her.

Jeg er med i netværket Ungdomspsykologer.dk og samarbejder med Red Barnet om unges trivsel.